Hos os
– I TINGLEV KIRKE –Koncerter
Foredrag
Ældre eftermiddage
Strikkecafé
Strikkecafé
Strik, snak og hygge for alle i alle aldre
Har du pinde, har vi garn og opskrifter.
Vi inviterer alle, der har tid og lyst, til strik, snak og hygge i Den gamle skole ved Tinglev Kirke. Vi strikker, hækler eller broderer og snakker om stort og småt.
Om du er øvet eller nybegynder, ung eller gammel er underordnet – vi hjælper hinanden 😊
Kom og vær med!
Vi serverer kaffe/te og kage.
Alle er velkomne og arrangementet er gratis.
Venlig hilsen
Anne-Marie og Gertrud
Kirkekor
-
Juniorkor , som er for Jer, der går i 5.-9. kl.
-
Børnekor for jer, der går i 0.-4. kl.
-
Sognekor (for de voksne)
Bryllup
Vielse/Velsignelse
Konfirmation
Konfirmation i Tinglev 2021 er 19.-20. juni.
Dåb
Bisættelser/Begravelse
Medlemsskab i kirken
Ønsker du at blive medlem af Folkekirken?
Du kan kun være medlem af folkekirken, hvis du er døbt. En person, der bliver døbt i folkekirken, bliver samtidig medlem af den. Det gælder uanset om den, der bliver døbt, er et spædbarn, et større barn eller en voksen.
Langt de fleste af folkekirkens medlemmer er blevet medlem ved at blive døbt i den. Det er imidlertid også muligt at blive medlem af folkekirken, hvis man er døbt i et andet kristent trossamfund.Udmeldelse af FolkekirkenEt medlem af folkekirken kan melde sig ud.
Når du er meldt ud af folkekirken, har du ikke samme ret til kirkelig betjening som folkekirkens medlemmer. For at blive viet i folkekirken, skal mindst den ene være medlem af denne. Ligeledes kan du normalt kun blive begravet med bistand af en præst i folkekirken, hvis du er medlem af den, når du dør. Ved de fleste kirkegårde er taksterne for gravsteder m.v. i øvrigt højere for personer, der ikke var medlemmer af folkekirken, end de er for medlemmer.
Når du ikke er medlem af folkekirken, skal du ikke betale kirkeskat. Det er bl.a. af den grund vigtigt, at en udmeldelse bliver registreret i CPR.
Du kan ikke være medlem af folkekirken og et andet trossamfund på samme tid. Hvis du slutter dig til et andet trossamfund, bliver du dog ikke automatisk registreret som udtrådt af folkekirken. Du skal selv give besked til sognepræsten i folkekirken, for at det kan blive registreret i CPR.
Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til kirkekontoret. Udmeldelse kan også ske ved, at du personligt møder op hos præsten eller på kirkekontoret.
Når du meddeler, at du vil træde ud af folkekirken, skal du oplyse, navn, CPR-nummer og hvor og hvornår du er døbt (vedlæg evt. en kopi af din fødsels- og dåbsattest).
Nadver
Ordet nadver betyder egentlig aftensmad.
Det Ny Testamente fortæller, at Jesus spiste sammen med sine disciple den sidste aften, før han blev taget til fange og korsfæstet. Under måltidet sagde han til dem, at når han var gået bort, skulle de mødes og spise sammen på samme måde, og han ville så selv være til stede hos dem gennem brødet og vinen.
Siden de første kristne begyndte at holde gudstjeneste sammen, har man delt brødet og vinen; og nadveren er fortsat led i folkekirkens gudstjeneste med budskabet om, at den opstandne Kristus er til stede med Guds tilgivelse.
Velsignelse betyder et godt tegn.
Nadveren slutter med en takkebøn og Den aronitiske velsignelse, der går helt tilbage til Det Gamle Testamente. Ordet velsignelse kommer af de to latinske ord: vel (godt) og signum (tegn), og betyder altså et godt tegn. Her siges det, at Gud ser mennesket ansigt til ansigt og giver det sin fred.